Scandic Friends Shop
Scandic Friends Shop
Levering til: Sweden

Watch Series 6 GPS 40mm

Apple

Watch Series 6 GPS 40mm

Apple
578 820 point
eller 5 262 kr
Produktbeskrivelse

Fremtiden ser sund ud. Mål iltniveauet i dit blod med en revolutio­nerende ny sensor og app. Tag et EKG når som helst og hvor som helst. Og se målinger af din fysiske aktivitet med et hurtigt blik på den forbedrede Altid aktiv-Retina-skærm. Med Apple Watch Series 6 om håndleddet kan du holde for­bindelsen og komme tættere på et sundere, mere aktivt liv. 

Det er vigtigt at måle iltniveauet i blodet, hvis du vil vide mere om dit fysiske velvære. Det kan hjælpe dig med at forstå, hvor godt din krop optager ilt, og hvor meget ilt der sendes rundt i din krop. Den impo­nerende, nye sensor og app i Apple Watch Series 6 giver dig mulighed for at måle iltniveauet i dit blod, når du vil. Den kan også foretage auto­matiske aflæsninger døgnet rundt.

Indlysende oplysende. Grønne, røde og infrarøde LED-lamper lyser på blodkarrene i dit håndled, og fotodioder måler mængden af lys, der reflekteres tilbage. Avancerede algoritmer beregner derefter farven på dit blod, som angiver, hvor meget ilt du har i blodet.

EKG
Takket være EKG-appen er Apple Watch Series 6 i stand til at generere et EKG svarende til et enkeltaflednings­elektrokardiogram. Det er bane­brydende for en bærbar enhed, for det kan levere vigtige data til din læge og give dig ro i sindet. 

Søvn
Den rette mængde søvn er vigtig for at have et godt helbred. Den nye Søvn-app hjælper dig med at få gode sovevaner og med at holde øje med dine søvnmønstre nat efter nat. Så du kan sætte dig et mål og komme ind i en god søvnrytme. 

Træning
Viden giver styrke, når man skal holde sig i form. Få inspiration til at holde dig i gang, og følg din træning med de mest præcise målinger nogen­sinde. I vandet, trænings­centeret eller på farten. Med Series 6 er Apple Watch på sit højeste. Og det kan hjælpe dig med at opnå dit bedste. 

Skærm
Nu lyser Altid aktiv-Retina-skær­men meget kraftigere udendørs, når du har hånden nede. Så kan du nemmere se alle oplys­ningerne på din urskive, uden at du behøver at løfte hånden for at aktivere dit ur. 

Altid aktiv. Altid adgang. Swipe ned for at komme til Notifikationscenter, swipe op for at komme til Kontrolcenter, eller tryk på komplikationer uden at løfte hånden. Det er ikke nød­vendigt at aktivere uret ved enkle interaktioner, når du sidder i møde eller er optaget af andre ting.

Nye urskiver
Vælg blandt det største udvalg af nye urskiver, og tilpas dem efter dit humør, din stil eller dine aktiviteter. Så får du et ur, der er lige så unikt som dig selv. Nu kan du nemt finde og dele specielle urskiver, der matcher dig og dine interesser, med alle de vigtigste oplys­ninger samlet på ét sted. Find dine favoritter i App Store, på nettet eller på sociale medier. 

Hold for­bindelsen
Med Apple Watch Series 6 har du de personer og ting, der betyder mest for dig, lige ved hånden, uanset hvor livet fører dig hen. Og med muligheden for mobilfor­bindelse kan du bevare for­bindelsen, selv når du ikke har din telefon med. 

  • Urkasse i Space Gray Aluminium.
  • 40 cm Sort Sportsrem.
  • GPS.
  • Størrelse: H40 x D10,4 x B34 mm.
  • Vægt: 30,5 g.